Glænø Gods- skovejendom på 145 hektar Sydsjælland

Sjældent udbud af en usædvanlig liebhaverejendom, en smukt beliggende skov- og jagtejendom på den idylliske ø Glænø – forbundet med Sjælland via en dæmning.  Fra ejendommen er der udsigt over vandet til skovene under Holsteinsborg, hvor slottets tårn kan anes over bøgetræerne.  Glænø ligger direkte til Holsteinsborg Nor og har en lang skovklædt kystlinje med både sandstrand og sivskove. Skoven består af blandet løvskov med partier af nåletræ. Der er flere søer og moser i skoven, en tilhørende fugleø, samt store strandenge langs nord-og østsiden af Glænø. Her er et overdådigt fugleliv af især ænder, gæs og svaner. Ejendommen byder på rige muligheder for jagt, fiskeri, sejlads og friluftsliv i skov og til vands.

Gårdanlægget består af 3 længer i bindingsværk med stråtag omgivet af et yndigt,  flot anlagt haveanlæg. Her ligger også swimmingpool  og tennisbane, samt en nyopført lade i træ til maskiner og værktøj. Hovedhuset er særdeles velbygget med mange smukke detaljer, høj kælder og fuldt udnyttet tagetage. De to øvrige længer er indrettet til gæsteafdeling bl.a. med en række dejlige værelser, storkøkken og en rummelig stue til mange gæster.
Ejendommen er uden landbrugs- og bopælspligt og kan erhverves frit – både privat, i selskabsform eller i en kombination heraf.

Ejendommen udbydes i samarbejde med ejendomsmæglerfirmaet Nehmet & Juhl

Titel

Glænø Gods- skovejendom på 145 hektar Sydsjælland

Pris

Forespørgsel

Sagsnr.

Adresse

Status

Til salg

Kategori

Tilføj din overskrift her

Bestil salgsprospekt